TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen stor dansk dag på Vincennes

af | 29. jan 2023 | Nyheder

Af de tre danskejede heste, der søndag startede på Vincennes klarede Eric the Eel sig bedst på en sjetteplads.

Startpladserne i anden række bag startvognen – som nummer 15 og 16 i Prix Jean Rene Gougeon blev for stort et handicap for de to danskejede heste, Enjoy The Game og Eric the Eel.

De sad undervejs sidst i feltet, og selv om Eric the Eel med Adrian Lamy leverede løbets hurtigste afslutning – 1.08.7 de sidste 500 meter – kunne den  kun nå frem til en sjetteplads i 1.11.1a/2100 m – det gav 1.800 Euro til ejerne Panamera Racing og Egebro Racing.

Baltic Stables Enjoy the Game med Gabriele Gelormini var en halv længde efter Eric the Eel over mål i 1.11.2 på en ottendeplads.

Løbets vandtes meget sikkert af den norskejede favorit, Oracle Tile med Clement Duvaldestin i 1.10.8.

Oracle Tile vinder sikkert Pris Jean Rene Gougeon,

Stald Ritas 4-åring Journey of Dream var helt under isen I 4. Løb, hvor den fejlfrit sluttede sidst over mål.