Beslagsmed Dennis Kristiansen, Skive forventer ikke, at der bliver mangel på sko til travheste.
Efter landets største hesteskogrossist, Ib Jessen i Kolding forleden rundsendte en mail sine kunder, hvor man gjorde opmærksom på, at der kunne blive mangel på hestesko på grund af problemer med gasleverancen fra Rusland til Europa, er det blevet en sag, der er omtalt i mange medier.
Men ejere og trænere af travheste behøver ikke at være nervøse for at de ikke kan få sko til deres heste
-Der jo kun omkring 2.500 travheste herhjemme, der går med sko, og den type sko de bruger, er der masser af på lager, siger beslagsmed Dennis Kristiansen til travservice.
-Det er klart, at hvis der lukkes helt for gassen fra Rusland så får producenterne et problem, hvis de ikke får omstillet deres produktion til el.
Den overvejende del af sko til travheste produceres i enten Holland – hos firmaet Kerckhaert – eller i Sverige af firmaet Mustad.