TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen Kjær til Kuske-VM

af | Nyheder

Når Kuske-VM 2019 afvikles i Sverige i maj måned bliver det uden dansk deltagelse, men det er ikke fordi den danske landchampion Rene Kjær ikke ville med i konkurrencen.

Rene Kjær. arkiv Travfoto Bornholm/Torben Ager

-Brandærgerligt, udbryder Rene Kjær da travservice onsdag formiddag når ham på mobilen for at fortælle den regerende landschampion om hans  ikke eksisterende muligheder for at deltage i det kommende Kuske VM 2019 i Sverige.

-Det var noget jeg havde håbet på, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har været klar over udtagelsesreglerne, siger Rene Kjær videre.

-Det ville have været en stor oplevelse at deltage i VM i Sverige, hvor der bl.a. skal køres på Solvalla i Elitlopps-weekenden, men det må så blive en anden gang for mit vedkommende, siger Rene Kjær.

Skulle Rene Kjær have fået plads i VM-feltet, så skulle Steen Juul ved sidste års EM have placeret sig blandt de seks bedste – det blev til en 9. plads.

12 kuske deltager i Kuske-VM og hovedparten af feltet er allerede klart.

Fra Europa er de seks bedste fra EM 2018 med og det er:

Franck Nivard, Frankrig

Rick Ebbinge, Holland

Eirik Høitomt, Norge

Michael Nimczyk, Tyskland

Mika Forss, Finland

Rodney Gatt, Malta.

Herudover deltager VM-vinderen 2017, James McDonald, Canada, Doug McNair, Canada og Yannick Gingras, USA, repræsentanter fra hhv. New Zealand og Australien samt et wild card, der med stor sandsynlighed går til en svensk kusk.

Der køres i alt 24 løb over seks dage således:

24. maj: Solvalla – 4 løb

25. maj: Solvalla – 1 løb

27. maj: Lindesberg – 5 løb

28. maj: Eskilstuna – 5 løb

29. maj: Rättvik – 4 løb

31. maj: Gävle – 5. løb.

Kilde: Sulkysport