I eftermiddag køres Prix de Bourgogne, der er det tredje testløb før Prix d’Amerique – men det bliver uden den store forhåndsfavorit Face Time Bourbon. Og hvem vinder så i eftermiddag – vi har et godt bud!
Der er fuldt hus i Prix de Bourgogne – 18 heste – der køres som 4. løb klokken 15.15 på Vincennes.
Der er fransk debut af Elitloppvinderen Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström, der har trukket spor 4, og der er gensyn med den billedskønne Gu d’Heripre med Franck Nivard, der var nummer tre i Prix d’Amerique 2021, men som har været uden i langt tid med en skade.
Selv om face Time Bourbon blev i stalden, så har hovedejeren, Scuderia Bivans en ganske god erstatning i løbet i form af Vivid Wise As som Eric Raffin skal køre, men vi tror nu at en anden hest med et nært tilhørsforhold til Scuderia Bivans vinder løbet.
Zacon Gio med Jean Michel Bazire!
Zacon Gio, der er opdrættet af Scuderia Bivans, og får her som tredje start på Vincennes.

Første gang med Alexandre Abrivard var ikke den store succes, men det skyldtes ikke mindst flere omstarter, mens det gik bedre anden gang, hvor Zacon Gio havde Jean Michel Bazire i sulkyen, og her blev det til en fjerdeplads efter Etonnant, der sejrede i 1.11.4/2850 m foran Face Time Bourbon i 1.11.5 og Rebella Matters i 1.11.7 – samme notering fik Zacon Gio i sin første start på 2850 meter distancen!
I eftermiddag er det 2100 meter auto – en distance, der passer Zacon Gio perfekt og Bazire ser ud til at have fundet nøglen til denne temperamentsfulde, men også meget hurtige hest.
Zacon Gio er en virkelig god vinderchance i eftermiddag!
Og apropos Etonnant, der som Face Time Bourbon er fraværende i eftermiddagens testløb.
Etonnant startede den 30. december i Bordeaux, hvor den sluttede på en 8. plads!
Prix de Bourgogne er dagens Quintet-løb (5+) – såvel DanToto som Derby25 har spil til hele løbsdagen.