TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen danskere klarede cuttet på Solvalla

af | 9. sep 2022 | Nyheder

I fredagens udtagelsesløb til såvel Svenskt Trav-Kriterium som Svenskt Trav-Oaks formåede ingen af de danskejede heste, at kvalificere sig til finalerne.

Bedste placering nåede Hilton med Jeppe Juel, der besatte en tredjeplads i 1.13.1a/2640 m -præmie 37.500 SEK – men kun de to første kvalificerede sig.

Denne afdeling havde også danskejede Hustle Rain med Magnus A. Djuse til start, men mens Hilton og Jeppe Juel havnede i tredje par indvendigt, så endte Hustle Rain i dødens, og i et toptempo – 1.09.8/500 m – 1.11.8/1000 m og 1.11.25/2000 m undervejs – så måtte kræfterne jo slippe af.

Hustle Rain sluttede lige uden for præmierækken i 1.13.3.

Løbet vandtes af favoritten Following (Nuncio) med Björn Goop, der sad i spids fra start til mål og vandt i 1.12.9, mens My Dreams med Oskar J. Andersson fra vinderhullet besatte andenpladsen i 1.13.0.

Jeppe Juel havde også Hertz med til Solvalla, men den galoperede og opgav.

Store forventninger var der til Bo Westergaard-trænede Hello Stone med Nicklas Korfitsen i Oaks-sammenhæng, men selv om parret fik en god ryg at gå på med 700 meter tilbage – bag den senere suveræne vinder, Queen Belina (Nuncio) med Jørgen Westholm – så kunne Hello Stone ikke være med . Queen Belina vandt suverænt i 1.13.2a/2140 m.

Hello Stone sluttede på en sjetteplads i 1.14.2 – præmie 8.000 SEK.

Men lidt dansk bliver der dog alligevel i Svenskt Trav-Oaks, idet den tidligere Lunden-træner, Anders Wester, der i mange år har været bosat i Sverige, har opdrættet Kayla Westwood (Maharajah), der sejrede for Magnus A. Djuse i 1.13.0a/2140 m og med førstepræmien på 150.000 SEK passerede millionen i indtjening,