TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen dansk hest i Copenhagen Cup

af | Nyheder

Flemming Jensen har afmeldt Slide so Easy til Copenhagen Cup efter søndagens overraskende nederlag i Skive – og nu ser det ud til at der slet ikke kommer nogen dansk hest til start i vort største internationale travløb.

Nej tak fra Slide so Easy og nej tak fra norske Cokstile til at starte i Copenhagen Cup.

Det var ikke de beskeder sportschef René Jensen havde ønsket sig denne tirsdag, selv om det vel ikke var overraskende for Slide so Easys vedkommende efter den skuffende andenplads i Skive i søndags.

  – Som det ser ud her og nu kan jeg godt forestille mig et Copenhagen Cup uden dansk deltagelse. Det skal ikke være dansk for enhver pris, siger sportschef René Jensen efter Slide So Easys afbud.

Det vil i givet fald blive førse gang i Copenhagen Cups historie, at der ikke kommer en dansktrænet hest til start.

Og fra norsk side indløb der afbud fra Cokstile

Cokstile startede i lørdags i Olympiatravet, hvor den sluttede uplaceret. Ifølge dagens Trav- og Galopp Nytt var træneren Jan Kristian Waaler meget tilfreds med hestens præstation, og nævner Copenhagen Cup som hestens næste opgave.

Men sådan bliver det altså ikke.

Efter dagens afbud er fakta, at kun tre heste er klar til årets Copenhagen Cup

Voltaire Gifont (træner: Cristian Rizzo)

Cyber Lane (træner: Johan Untersteiner)

Makethemark (træner: Petri Salmela)