30 aug2014
Ingen Commander Crowe på Lunden
Den internationale travstjerne, Commander Crowe kommer ikke til start i Rex the Great-løbet på Derbydagen på Charlottenlund Travbane, erfarer travservice.dk.
Commander Crowe har trukket spor 10 i Rex the Great-løbet, der har en førstepræmie på 187.500 kroner.
Vi skal gøre opmærksom på, at Commander Crowe – og ligesom staldkammeraten Rue du Bac – ikke er officielt slettet fra startlisten endnu, men vi har så stor tiltro til vor kilde, at det sker senest i morgen formiddag
Til gengæld skulle det være sikkert og vist, at Commander Crowe starter næste lørdag i Campionato Europeo på Cesena-banen i Italien.