Danskejede Southwind Metric med Scott Zeron var tydeligvis langt fra sit bedste jeg i nattens kvalifikationsløb til Breeders Crown for 2-årige hingste på Hoosier Park.

Allerede fra start – og fra spor 8 – var Southwind Metric sat af og den kom til at sidde sidst i feltet – en position, den aldrig kom væk fra.
Southwind Metric, der er kendt for at kunne levere en saftig afslutning, var uden gejst og gik over mål 19.5 længder efter vinderen Karl (Tactical Approach) med Yannick Gingras.
Karl, der trænes af Nancy Takter, vandt sikkert i 1.10.8.
Southwind Metric noteredes for 1.13.2.
Se løbet på følgende link – vælg dato (19.) og løb (9.) – klik her
Det andet kvalifikationsløb vandtes af Private Access (Muscle Hill) med Louis Roy – trænet af Luc Balis i 1.11.3.
De to-årige hopper havde tre kvalifikationsløb og de vandtes af hhv. Noel Daley-trænede Buy a Round (Walner) med Andy McCarthy i 1.11.,7, Luc Blais-trænede Drawn Impression (Muscle Hill) med Louis Roy I 1.12.7 og Warrawee Michelle (Walner) med Åke Svanstedt i 1.10.7.
