TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen afgiftslempelse til trav- og galopsporten!

af | Nyheder

Regeringen ser ingen mulighed for at undtage spil på heste for den påtænkte stigning på bruttospilindtægten fra 20 til 28% fra årsskiftet, men vil forsøge at finde en alternativ mulighed.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har besvaret det spørgsmål som Erling Bonnesen (V) fremsendte den 5.oktober omkring muligheden for at undtage spil på heste i det lovforslag der er på vej og som skal træde i kraft fra årsskiftet.

Lovforslaget vil medføre en forhøjelse af afgiften for Bruttospilindtægten fra 20 til 28% – altsÃ¥ en kraftig forøgelse pÃ¥ ikke mindre end 40% af afgiften.

I svaret til Erling Bonnesen skriver Skatteministeren bl.a.

Væddemål på hestevæddeløb er omfattet af afgiftsforhøjelsen, fordi væddemål på hestevæddeløb, er væddemål på linje med andre væddemål, fx på fodboldkampe, kapflyvning med brevduer, og hvem der bliver den næste amerikanske præsident.

Såfremt man indfører en lavere afgift på væddemål på hestevæddeløb end øvrige væddemål, vil det medføre en økonomisk fordel for den eller de spiludbydere, der udbyder væddemål på hestevæddeløb. Det vurderes umiddelbart at udgøre statsstøtte til fordel for disse spiludbydere, og det vurderes endvidere, at en sådan statsstøtte ikke vil blive godkendt af EU-Kommissionen.

 Regeringen er opmærksom pÃ¥ den negative effekt, som afgiftsforhøjelsen fra 20 til 28 pct. kan have for danske hestevæddeløbssport grundet konstruktionen med det særlige bidrag, som spiludbyderne betaler til hestevæddeløbssporten. Det er som beskrevet dog ikke muligt at differentiere afgiften pÃ¥ væddemÃ¥l, men regeringen overvejer alternative muligheder for en løsning.

Ud fra svaret må man konkludere, at Regeringen vil tage med den ene hånd og give med den anden!

Forslaget til lovændringen er fremsat med det sigte at bremse udviklingen på det generelle spillemarked i Danmark – bl.a. af hensyn til ludomani.

Nu er spil på heste dog ikke en af de spilleformer, der hyppigst laver ludomaner – en norsk statistik, der nyligt er offentliggjort, viser at spil på heste er nede på en 17. plads på en liste over udbudte spil i Norge!

Udover den påtænkte afgiftsforhøjelse er spil på danske hestevæddeløb i dag pålagt en 8% afgift, hvad der betyder, at spiludbydere i dag tjener 8% mindre ved at udbyde spil til danske hestevæddeløb end til udenlandske løb.

Man kan derfor ikke fortænke nogen spilfirmaer i at promovere spil på udenlandske hestevæddeløb mere end spil på de danske løb!

Afgiften på de 8%, der går direkte til dansk trav og galopsport, blev indført i forbindelse med liberaliseringen den 1. januar 2018 og indbringer lidt over 10 millioner kroner årligt.