TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen ændringer på Bornholm

af | Nyheder

Bornholms Travselskab har holdt ordinær generalforsamling.

Efter en fin sæson i 2019 var det et pænt regnskab som formanden Egon Jensen kunne præsentere på den ordinære generalforsamling i fredags.

Generalforsamlingen er udskudt to gange på grund af Covid19-pandemien, men nu kunne den altså gennemføres.

2019 var et godt år for ”verdens mindste travbane”, der kan bryste sig af nok det største gennemsnitlige tilskuerantal på en dansk væddeløbsbane, nemlig 1.182!

Der var 30.746 gæster på 26 løbsdage i 2019 og hertil kommer 2.300 gæster til Familiedyrskuet, der arrangeres i samarbejde med Bornholms Landboungdom og 4H Bornholm.

På de 26 løbsdage blev der i alt udbetalt 1.915.100 kroner i væddeløbspræmier, mens den samlede totalisatoromsætning nåede 12.9 millioner kroner – et fald fra året før på 13.5 millioner kroner.

Til gengæld steg baneomsætningen med 4.3%.

Alle valg var genvalg.