TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Imponerende 3-åring i Thoresens

af | Nyheder

Der blev serveret topsport i årets udgave af Ulf Thoresens Minneløp, hvor amerikanskfødte Fire to the Rain med Ulf Ohlsson fra dødens nedkæmpede længe førende Jontte Boy med Toumas Korvenoja og sejrede i ny løbsrekord 1.12.5a/2100 meter.

Fire to the Rain har nedkæmpet Jontte Boy i Thoresens Minneløp

Fire to the Rain har nedkæmpet Jontte Boy i Thoresens Minneløp

Der løbes hurtigere og hurtigere i vore travløb  og tidsmæssigt er det efterhånden lige meget om hestene er 3 eller 5 år gamle.

Efter at have fået serveret et spændende opløb i Jahres Pokalløb mellem BBS Sugarlight og Support Justice, fik man igen en opløbsgyser i hovedløbet, Ulf Thoresens Minneløp.

Her var  finske, favoritten Jontte Boy (Love You ) i spids fra start, med næstfavoritten Spartan Kronos (Muscle Hill) i ryg, mens tredjefavoritten Fire to the Rain (Yankee Glide) havnede i dødens.

Tempoet var godt undervejs – 1.10.1/500 m og 1.12.4 og opløbssvinget rundt stod det klart, at vinderen ville udelukkende være enten Jontte Boy eller Fire to the Rain.

75 meter før mål havde Fire to the Rain overtaget, og den sejrede med en halv længde i løbsrekorden 1.12.5a/2100 m foran Jontte Boy i 1.12.6, mens feltets eneste hoppe, Juniata Hanover (Catab Hall) besatte tredjepladsen for Frode Hamre i 1.12.9.

Den gamle rekord havde Srian Chip med 1.13.4a/2100 m.

Fire to the Rain ejes af finske stald Onkel OY og trænes af Reijo Liljendahl, der her fik sin første store sejr som selvstændig træner.

Fire to the Rain kostede som åring 140.000 dollars i USA – han er helbroder til All Laid Out, der havde gjort det godt som 2-åring og som i øvrigt klarede sig fint som 3-åring.

Fire to The Rain startede blot en enkelt gang i USA, hvor den blev nummer fem i 1.15.3, men sidste efterår blev den solgt og sendt i træning hos Reijo Liljendahl.

Det var femte start for Fire to the Rain i år, og anden sejr – og en sejr, der mere end fordoblede hestens præmiesum – førstepræmien var nemlig 500.000 NOK:

Ulf Thoresens Hoppe løp havde slet ikke samme klasse som hovedløbet.

Sejren gik også til Sverige med en amerikanskfødt hest, Spit for Spat (Explosive Matter) der med Erik Adielsson førte fra start til mål og vandt i 1.15.3a/2100 m – præmie 125.000 NOK.Den trænes af Svante Båth.