TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke mange millimeter til forskel

af | Nyheder

Opløbskampen i 2. løb på Nykøbing F Trav torsdag var utrolig tæt, og når man ser på det målfoto banen har lagt ud på nettet, ligner det dødt løb!

Udvendige Alessio fanger Early Hydrup i 2. løb. Foto Danny Stenbæk

Det var lige før den gamle trænerchampion Arvid Olsen var kommet på æresrunde i dag på Falster-banen.

I 2.løb førte Arvid Olsen med datteren Linettes Early Hydrup og bare 75 meter fra mål lignede parret, der var løbs mindst spillede til odds 841:10, en sikker vinder,

Ude i banen skød Alessio med Hans Henning Kristoffersen frem i et stærkt angreb – parret havde undervejs ligget i inderbanen, men havde fundet vej ud til angreb – og i angreb kom også Shadow Brodde med Rene Jonassen.

Men det var Early Hydrup og Alessio, der passerede målstregen side om side.

Dommerkomiteen dømte Alessio (Gift Kronos) som vinder, og har nok også haft et bedre grundlag at dømme ud fra, end det målfoto, der er lagt ud på banens hjemmeside.

Her er det i hvert fald svært at se, at der skulle være dømt andet end ”Dødt løb”!