TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke helt forgæves

af | Nyheder

Skive-træneren Knud Mønster var tirsdag aften på Jarlsberg med to 3-års hopper, der ikke var levnet de store chancer, men fik dog 11.000 kroner med hjem i præmier.

Tiltroen til såvel L A’s Miss Universe og Kinky Spot var mildt sagt ikke særlig stor, da de med Knud Mønster i sulkyen var til start på Jarlsberg-banen i Norge torsdag aften.

LA’s Miss Universe stod til 645:10, mens Kinky Spot var til 1374:1!

LA’s Miss Universe besatte en femteplads i ny rekord 1.15.8a/2100 m og fik 6.000 NOK i præmie, mens Kinky Spot var nummer 7 i sit løb og fik 5.000 NOK i præmie.

LA’s Miss Universe var ude i et løb, der blev vundet af Hillary BR (Muscle Hill) med Magnus T. Gundersen i flotte 1.13.6/2100 m!!

3-årige Hillary BR er helsøster til derbyvinderen El Diablo BR og har nu startet 3 gange og har vundet hver gang.

Hillary BR trænes af Geir Vegard Gundersen, der til tgn.no udtaler, at hoppen er det største talent han har haft efter Support Justice!

Løbene på Jarlsberg i aftes var generelt forbeholdt 3-åringer, og danske Kim Pedersen sendte debuterende Thai Explosive (Explosive Matter) til start med Per Oleg Midtfjeld i sulkyen.

Den 3-årige hingst var velforberedt og sejrede sikkert i 1.16.4a/2100 m – præmie 20.000 NOK.

Træner Kim Pedersen ved hovedet af Thai Explosive efter debutrsejren. Foto Jarlserg Travbane