TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke den Botox!

af | 19. apr 2020 | Nyheder

En af eftermiddagens største favoritter i GS75, der køres på Årjäng-banen, er Botox i sidste afdeling – men det er ikke den Botox, de fleste kender.

Botox med Axel Jacobsen. Foto Kim Gudmand

De fleste kender sikkert 7-årige Botox (Turbo Sund), der er i træning hos Axel Jacobsen og nyligt var nummer to i et løb på Åby.

I Sverige starter danske Botox med navnet Botox D.K. – og grunden til det er at der findes en svensk 4-åring, der også hedder Botox (Muscle Mass)

Svenske Botox er i træning hos Björn Goop, der i eftermiddag sender den til start i GS75-spillets 7. afdeling på Årjäng med Carl Johan Jepson i sulkyen, og trods et højt startnummer, 11 – er Botox klar favorit.

GS75-spillet indledes klokken 15.00, og der kan spilles hos såvel Derby25 som DanToto.

Baneprogrammet til Årjäng kan downloades på dette link – klik her