TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Igen svensk dominans på The Meadowlands

af | Nyheder

Svenskerne dominerer travsporten i USA og i nat blev tre ud af fire stakes-løb for 3-åringer vundet af svensktrænede heste – og den fjerde vinder har faktisk lidt dansk tilknytning!

Tompkins Geers Stakes for 3-åringer – delt i to afdelinger for hingste/vallakker og to afdelinger for hopper – bkev afviklet på The Meadowlands i nat.

Og med svensk dominans.

Golden Tricks. Lisa Photo

Åke Svanstedt var manden bag to af vinderne – først med hoppen Golden Tricks (Trixton), der sejrede i 1.09.8a/1609 m foran Per Engblom-trænede Beautiful Sin (Muscle Hill) med Dexter Dunn i samme tid.

Dobbelt Svanstedt – Marseille foran Soul Strong. Lisa Photo

Derefter vandt Åke Svanstedt med Muscle Hill-sønnen Marseille i 1.09.5a/1609m, der således gentog sejren fra Earl Beal Memorial på Pocono. Marseille har nu for alvor bragt sig ind i årgangstoppen.

Det blev til dobbeltsejr til Åke Svanstedt, idet hans anden hest i løbet, Soul Strong(Father Patrick) var nummer to for Dexter Dunn, også i 1.09.5.

Svenskfødte Green Manalishi. Lisa Photo

Marcus Melander, der er særdeles forspændt til The Hambletonian, fik sejr i den anden hingsteafdeling med svenskfødte Green Manalishi, der sejrede for Tim Tetrick i 1.10.1 foran Åke Svanstedt med Sheena’s Boy (Trixton) i 1.10.2.

Kun i den fjerde afdeling kunne en amerikansk træner, Paul Kelley komme til vindercirklen!

Og han har jo i det daglige god hjælp af danske Rene Sejthen, der er andentræner hos ham.

Seaside Bliss. Lisa Photo

Vinderhesten var Seaside Bliss (Cantab Hall) med Marcus Miller, der sejrede i 1.09.5.

Seaside Bliss, der som åring kostede 300.000 dollars, har været tung at få i gang, men i de to sidste starter har hun løbet 1.09.5, og har nu bragt sig ind i billedet til Hambletonian Oaks.

De fire vindere i Tompkins Geers-løbene fik hver 25.225 dollars for sejren.

På nattens program stod også finalen for hurtigklassen i The Muscleman, hvor der var 60.000 dollars i samlet præmiesum.

Den amerikanske hurtigklasse er tynd og kun 5 heste var til start.

Den 4-årige vallak Rich and Miserable (Explosive Matter) med Tim Tetrick og trænet af Todd Buter sejrede i 1.09.1 foran Trolley (Donato Hanover) med Marcus Miller i 1.09.3.

Rich Miserable. Lisa Photo