TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Igen masser af løb i Aalborg

af | Nyheder

Hele 11 løb køres der når Racing Arena Aalborg kalder til Saturday Night Racing med start til 1. løb kl. 18.55.

aalborg_LOGO-ny

Der er bl.a. Travliga Ekstra Bladet-løb på programmet og liga 1 mødes bl.a. i V65-5/V4-3.

Stand and Deliver (Kadabra) har vundet sine to sidste starter på overbevisende facon, men nu er hestene imod lidt bedre og med navne som Tonicetobetrue, Politiken, Ophoto Brogård, O’Grady og Nato Dream indvendig for sig kan Peter Rudbecks derbyvinder ikke vide sig sikker.

Spændende bliver det at følge Nato Dream, der efter at have tjent tæt på 1,5 mill. hos Stefan Melander på Solvalla via 9 sejre i 74 starter, gør første start i regi Flemming Jensen.

Han får dog René Kjær i vognen, da Flemming selv er udelukket denne gang, men under alle omstændigheder et spændende bekendtskab.

Det kan sagtens være, at Stand and Deliver vinder løbet, men let kommer han i hvert fald ikke til det denne gang.

Liga 2

Også for hestene op til 500.000 kr. – Liga 2 – er der løb denne gang og her møder syv heste frem.

Sun Esterel (Esterel Sunset) vandt på en fin tid senest i Skive og vil sikkert kæmpe med om sejren med Birger Jørgensens Indian Summer D (Juliano Star).

Men også for Sun Esterel gælder det, at træneren Flemming Jensen ikke selv kan køre og derfor overlades linerne til Jeppe Rask.

22.07 er sidste løb programsat til og baneprogrammet til løbene kan downloades her: Baneprogram – Aalborg