TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I USA står de sammen

af | 4. feb 2017 | Nyheder

I torsdags blev Sam McKee, løbsreferent og chef for TV-afdelingen på The Meadowlands ramt af et alvorligt slagtilfælde. Dagen efter har den amerikanske travverden startet en indsamling, der skal gå til hans genoptræning.

Sam McKee er ikke blot en fænomenal løbsreferent – ja, i mine øje er hans verdens bedste og jeg har altid set frem til at høre hans behagelige stemme refere løbene på The Big M.

Jeg har også haft lejlighed til at træffe ham flere gange på The Meadowlands.

Sam McKee

Sam McKee

I torsdag blev Sam McKee ramt af et meget alvorligt slagtilfælde – han blev opereret, og er nu uden for livsfare, men der venter en meget lang genoptræningsperiode.

Sam McKees ulykkelige tilstand har ramt den amerikanske travverden hårdt, og man har omgående startet en indsamling, der skal bruges til hans genoptræning.

Indsamlingen startede for 16 timer siden, men har allerede passeret den første halve million i danske kroner.

Og der fortsætter med at komme penge ind.

Et godt bevis på, at i amerikanske travsport står man sammen, når et af medlemmerne kommer i nød!

Se – og måske også yde et bidrag til – indsamlingen på dette link – klik her