TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I denne uge på travservice

af | 7. nov 2016 | Nyheder

Storløbene i Vintermeetinget på Vincennes trænger sig nu på og i denne uge kommer bl.a. Bold Eagle til start. Herhjemme køres der indledende afdelinger til Dansk Avlsløb på Jydsk Væddeløbsbane og tirsdag skal der vælges ny bestyrelses i Dansk Travsports Centralforbund.  I USA indledes verdens største auktion over travheste senere i dag, og her på travservice dukker der nogle flere rejsebreve med fotos fra Frankrig op.

Det tegner til en sportsligt fin uge – både herhjemme og ikke mindst internationalt. Og rent travpolitisk bliver den også spændende.

I eftermiddag skal nogle af Europas bedste 3-åringer i aktion på Vincennes.

Django Riff  - som han så ud, da travservive i sidste uge gæstede Phuillippe Allaires stutteri i Normandiet,

Django Riff – som han så ud, da travservice i sidste uge gæstede Phuillippe Allaires stutteri i Normandiet,

Det er bl.a. vinderen af UETs 3 års Championat, franske Django Riff (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois i sulkyen, der er ude for at pudse formen af i Prix Abel Bassigny på Vincennes – et løb over 2175 m volte med en samlet præmiesum på 120.000 Euro.

Dette er løb næstsidste forprøve inden Criterium des 3 Ans i december på Vincennes.

Også de 3-årige hopper har deres storløb i eftermiddag i Prix Reine du Corta. Her er Dawana (Ready Cash) – der akkurat som Django Riff trænes af Phillippe Allaire – favorit. Den køres af Gabriele Gelormini.

I dag skrives der til start til løbene i Skive på fredag. Torsdag er der i øvrigt løb i Billund.

Tirsdag skrives der til start til Lundens løb lørdag aften.

Disse aftenløb i den mørke del af året har bestemt ikke vist sig at være nogen succes – lige over 300.000 kroner i samlet omsætning i lørdags!

Tirsdag er der også startmelding til søndagens løb på Jydsk Væddeløbsbane, hvor det køres indledende afdelinger i Dansk Avlsløb.

48 heste blev anmeldt til Pointberegningen – 28 hopper og 20 hingste/vallakker – men set ud fra et sportsligt synspunkt er det ærgerligt, at vi ikke – som de kan i landene rundt om os – kan få årgangens bedste heste at se i dette løb.

Der mangler såvel Bad Moon Rising, Beatriz, Blowmywhistle m.fl.

Nu virker Dansk Avlsløb som en form for ”opsamlingsløb”, hvor de der ikke vandt Kriterium eller Grand Prix kan få chancen.

Sådan har det vel aldrig været tænkt, da man kopierede konceptet Breeders Crown – oprindeligt amerikanske, men siden kopieret med succes til bl.a. Sverige og Tyskland.

Der er pæne penge at køre om i finalerne i Dansk Avlsløb den 27. november på Jydsk Væddeløbsbane.

260.000 kroner i hver – men præmieprofilen er social, så i stedet for at få 130.000 kroner som finalevinder, får man kun 78.000 kroner.

Til gengæld er en finaledeltager sikret 8.000 kroner for at starte!

Tirsdag er også dagen, hvor den nye udvidede bestyrelse i Dansk Travsports Centralforbund på 10 personer  skal vælges.

Landets otte travbaner skal hver indstille en person til bestyrelsen og de to sidste pladser besættes med repræsentanter for de øvrige medlemmer (trænere, amatører, hesteejere, opdrættere, monte og pony).

Denne ekstraordinære generalforsamling afholdes på Fyens Væddeløbsbane tirsdag eftermiddag.

Bold Eagle - under træningen i torsdags

Bold Eagle – under træningen i torsdags

Udover løbene på torsdag i Billund så vil løbsdagen om eftermiddagen på Vincennes helt sikkert påkalde sig stor interesse.

Her starter nemlig Bold Eagle (Ready Cash) med Franck Nivard i Prix Marcel Laurent over 2100 m meter auto.

Der kommer 10 heste til start, men først senere i dag foretages der lodtrækning om startpladserne.

Selv om den auktion som The Standardbred Horsesale Company i dag indleder i Harrisburg i Pennsylvania, USA er slanket i forhold til tidligere år, så er det fortsat verdens største auktion over travheste.

Tidligere gik auktionen fra mandag til og med lørdag, men nu er det slut allerede fredag.

De tre første dage kommer åringer i ringen – i alt 909.

Torsdag begynder mix-auktionen, hvor der bl.a. sælges følhopper, bedækningsrettigheder, føl og løbsheste og denne del af auktionen har i alt 825 katalognumre.

Det er cirka 500 mindre end da det rigtigt gik for sig for nogle år siden.

Mandagens auktions kan følges live, ligesom kataloget kan ses på dette link – klik her

I sidste uge havde travservice arrangeret en tur til Paris og Normandiet for nogle danske hesteejere. De første rejsebreve fra denne tur, findes allerede på nettet, men snart kommer også beretninger om gruppens besøg hos træneren Phillippe Allaire, der bl.a. har Ready Cash stående. Vi besøget også det franske nationalstutteri Haras du Pin, Bjørn Goops franske filial samt legendariske Jean Pierre Dubois stutteri. Le Brosse, hvor vi bl.a. så Love You. Turen afsluttedes på det store træningscenter, Grosbois uden for Paris.

De kendte hesteejere Jørgen Jensen, Jørn Borch og Ole Torkldahl var med travservice i Frankrig

De kendte hesteejere Jørgen Jensen, Jørn Borch og Ole Torkldahl var med travservice i Frankrig