TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I dag spiller nordmændene med!

af | Nyheder

Hvis du har undret dig over søndagens totalomsætning i flot sportsligt program på Fyens Væddeløbsbane, så er forklaringen af norske RiksToto ikke udbød spil til Danmark. Men det gør de til Skive Trav i dag!

Det kan virke lidt underligt, at norske RiksToto ikke udbød spil til Ligafinalerne på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag.

I stedet kunne norske spillere vælge mellem at spille på Bro Park, Longchamp, Årjäng, Hagmyren eller Leangen.

Norsk omsætning ville have bidraget pænt – især til puljerne i V4 og V5-spillene på Fyens Væddeløbsbane, hvor søndagens total-omsætning blev på 856.881 kroner.

Men når Skive Trav fra klokken 17.00 i eftermiddag har løb, så er Norsk RiksToto med, og mon ikke norske spillere stikker ekstra ud til disse løb, idet Forus-banens løb, der skulle have været afviklet i aften, er aflyst på grund af den norske Corona-situation!

Fonseca. Gorm Foto

Skive Trav har 9 løb på programmet, der er opdelt i to afdelinger med hhv. seks og tre løb.

1. løb starter klokken 17.00 og i 3. løb, som er hhv. V4-3 og V5-1 finder man dagens bedste holdepunkt i den 4-årige Fonseca med Rene Kjær, der ikke burde få problemer med at vinde sin sejr nummer fem i træk!

Rene Kjær har i øvrigt en fidus til spillerne i sin klumme på Derby25 – se hvem det er på dette link – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her