TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I dag mødes hestesporten med skatteministeren

af | 4. mar 2016 | Nyheder

 

I dag fredag mødes embedsmændene i Dansk Hestevæddeløb med den absolutte top inden for skatteministeriet i bestræbelserne på at finde den fremtidige model for spil på heste i Danmark – og derved reelt sportens muligheder for overlevelse.

unghestesimoni-150x150

Vi fangede direktør Henrik Friis i bilen på vej til København.

”Vi er blevet inviteret af ministeriet, der møder med skatteministeren, departementschefen og kontorchefen, og det kunne indikere, at de har et konkret udspil til os. Vi kender ikke til noget indhold, så det bliver utroligt spændende, og vi føler os selv forberedt på højeste niveau. Fra sporten deltager formand Peter Rolin og jeg selv, og så har vi engageret advokat Nina Henning, der har stor international erfaring med netop dette område,” forklarer Henrik Friis.

”Vi kommer naturligvis også med nogle udregninger og tal, og det vigtige for os vil blive, at vi kan fastholde vores samlede indtjening ved at forblive på den såkaldte L23 om tildelingen fra Danske Spil, indtil vi er selvfinansierende. Desuden har vi lavet nogle udregninger omkring vores provenu af spil på heste – kaldet fee, og hvor der naturligvis vil være forskel på, om spillet går til os selv via danske løb eller til udlandet.”

”Men i eftermiddag er vi helt sikkert meget klogere,” slutter Henrik Friis.

 

Vi vil arbejde på at kunne fange Peter Rolin for en kommentar efter dagens møde i skatteministeriet.