I 7. start var den fejlfri – og vandt!
At den 3-årige Harboe har talent har den vist i glimt, men indtil denne søndag havde den smidt alle chancer væk i løb ved at galopere.

Skive-amatøren Torben Hovgård har altid haft høje tanker om Harboe, men hidtil har den kun skuffet.
I Made in Denmark-løbet på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag var Harboe med Jeppe Rask i sulkyen feltets mindst spillede hest – og måske ikke så overraskende med baggrund i hestens tidligere præstationer.
I dag var Harboe (Goetmals Wood) imidlertid sikkerheden selv.
Efter Hjalmar N med Rene Kjær havde taget en lynstart og taget klar spids, blev den taget op, og så kunne Harboe efter 500 meter overtage føringen.
Det var en Harboe i en dejlig stil, der førte det lille felt på fem heste an, og Harboe kunne let holde sig foran til målstregen var passeret.
Karrierens første sejr og første pengepræmie i det hele taget kom i hus i 1.16.4a/2140 m – og fine 15.000 kroner på andenpladsen.
Hjalmar N, der virkede meget hidsig fra start, besatte andenpladsen i 1.17.2., mens løbets favorit, Hemingway Sotto med Gordon Dahl blev nummer tre i 1.18.5 efter en galop i opløbssvinget.

Dagens store triumfator Steen Juul, der sejrede tre gange.
Først med Peter Falk-trænede Excellent Torkdahl (Ens Snapshot) i et løb hvor storfavoritten Giantissimo med Birger Jørgensen blev udfordret undervejs og kapitulerede med galop med 500 meter tilbage.
Excellent Torkdahl afviste angreb fra Ea med Jeppe Rask i opløbet og sejrede i 1.14.7a/2140 m.
Peter Falk ejer også Steen Juuls anden vinder, den 3-årige Hernando (SJ’s Photo), der lignede en slået hest med 600 meter tilbage, hvor den lå på en andenplads bag debutanten Herina Sotto med Gordon Dahl.
Steen Juul fik gang i store Hernando og parret kunne afgøre løbet rimeligt sikkert i 1.18.4a/2140 m foran Thai Carolina med Bo Westergaards i 1.18.5.
Steen Juuls tredje dagssejr blevet taget med distancespecialisten Chablis (Love You), der sejrede i 1.15.5/3200 m – 3/10 dårligere end hans egen banerekord fra i fjor.

Vinderhestenes møde i 2. løb trak Glad Nock (SJ’s Photo) med Rene Jonassen sig bedst ud af, men Glad Nock måtte kæmpe for at holde en forbedret Grady Boom Bay med Jeppe Rask fra livet. Begge fik noteret 1.15.6/2160 m.
Gismo med Gordon Dahl var ikke gode venner med voltestarten og satte mange meter til fra start – den sluttede på en fjerdeplads i 1.17.0 og Galant Lund med Birger Jørgensen galoperede stort fra start – sluttede på en femteplads i 1.17.2.

Dagens største overraskelse stod 81-årige Gunnar Eriksen for med sin egen Doyouthinkiamsexy (Southall Hanover), der var løbets næstmindst spillede heste til 532:10.
Doyouthinkiamsexy sejrede sikkert i 1.14.9a/2140 m.
Sejren var til at udløse en pæn V5-gevinst på 17.036 kroner og en V4-gevinst på 2.682 kroner.