TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I 12. start kom sejren

af | Nyheder

Der har været store forventninger til nu 4-årige Era Wan, der er lillebroder til bl.a. Obi Wan og Ray Ban, men først i 12. start, der foregik i aftes på Jägersro kom sejren.

Obi Wan med Ken Ecce vandt sikkert. Foto Jägersro.

Obi Wan (Up and Quick) med Ken Ecce var til start i et sprinterløb for heste under 122.000 SEK og var tidligt i spids i løbet for at blive der løbet ud.

Era Wan vandt sikkert i ny rekord 1.13.7a/1640 m – præmie 35.000 SEK.

-Puha, det var dejligt, at Era Wan nu kom først over stregen. Han har drillet mig meget. Han er stænkrad i helt utrolig grad, men i dag kom vi jo let til spids og han vandt ganske nemt, siger Ken Ecce til travservice.

-Stilen er ikke den bedste – det må jeg indrømme. Han slæber på et bagben og vi kan ikke finde ud af, hvad der er i vejen, men han virker meget stabil i travet, når man sidder bag ham, siger Ken Ecce videre.

Era Wan sejrede sikkert med to længder foran One Deep Valley med Per Nordström, der i løbets sidste fase nåede forbi danskejede/fødte Even Steven med Joakim Løvgren, der sad udvendigt undervejs – de fik begge noteret 1.14.0.

På fjerdepladsen fulgte Deep Purple med Søren Johansson i 1.14.5 – det gav 7.500 SEK i præmie.

Søren Johansson fik endnu en fjerdeplads med hjem. Det gjorde han med Troels Jørgensen-trænede Bellissa Gry, der noteredes for 1.13.7/1640 m – præmie 7.500 SEK.

De øvrige dansktrænede heste, der var til start sluttede uplaceret.