TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I 11. time

af | Nyheder

Ciku Brogård havde indtil i aftes ikke været først over stregen i år.

Som helbroder til sejrshesten Wayne Brogård (28 sejre) og ud af samme hoppe som næsten-millionæren Rambo Flex og den nyttige Pikant Brogård har der været stillet store forventninger til Ciku Brogård.

Som åring solgtes Ciku Brogård på Derbyauktionen for 150.000 kroner, hvad der det år var den næsthøjeste pris, der blev opnået.

Efter skuffende resultater solgtes Ciku Brogård i februar 2018 til Norge, men den har fortsat svært ved at leve op til familiens meritter.

Tirsdag aften passerede Ciku Brogård 100.000 NOK i samlet indtjening, da den vandt årets første sejr.

Det skete på Forus, hvor Morten Erga sad i sulkyen og bragte den røde vallak til sikker sejr i 1.17.6a/2040 m – præmie 14.000 NOK.

Det var fjerde sejr i karrieren, og indtjeningen er nu på 100.439 NOK.