TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvornår kommer nr. 1.000?

af | 14. nov 2017 | Nyheder

Aaron Merriman

Den amerikanske topkusk Aaron Merriman er i særklasse i USA, hvor han er næsten 400 sejre foran den nærmeste “konkurrent”. 

939 løb har Merriman vundet i år, mens den næste på listen – George Napolitano, Jr. – er noteret for 568 sejre. Herefter følger Jason Bartlett (556 sejre), Trace Tetrick (529 sejre) og Jim Devaux, Jr. (479 sejre).

Det er andet år i træk, 39-årige Aaron Merriman, som primært kører løb på banerne i Ohio, er den oftest sejrende kusk i USA – og med den fart han har på, ligger sejr nummer 1.000 i år lige om hjørnet; formentlig inden for den næste måneds tid.

Han kommer dog på ingen måde sovende til successen. I år har Merriman således kørt i alt 4.055 løb eller næsten 13 løb i gennemsnit pr. dag!

Aaron Merriman har indkørt $ 7,7 mill., hvilket dog kun rækker til en syvendeplads på landsplan. Listen toppes af Yannick Gingras med $ 11,8 mill. foran Jason Bartlett med $ 11 mill. og Tim Tetrick med $ 10,4 mill.

Hambletonian-vinderen Åke Svanstedt har indkørt $ 3.002.074 i år, men i blot 320 starter – svarende til $ 9.381 eller ca. 60.000 kroner pr. start. Det giver “Kung Åke” en placering helt nede som nummer 41 blandt de mest vindende kuske, hvilket siger ikke så lidt om økonomien i amerikansk sulkysport, der for en stor dels vedkommende er finansieret af spillekasinoerne.