Ovennævnte spørgsmål fik jeg forleden med baggrund i at Kasper Foget nu er vendt tilbage fra USA og er ved at bosætte sig i Danmark.
-Ja, hvorfor har vi egentlig ikke set Kasper Foget køre løb her i Danmark i år – eller være anmeldt til de kommende løbsdage?
Kasper Foget vender tilbage til Danmark efter en flot sæson i USA i 2022, hvor han vandt 30 sejre og indkørte små 430.000 dollars – 3 millioner kroner.
I sidste weekend var Kasper Foget lige et smut tilbage i USA, hvor han kørte Team Clemmensens C You Again til en sikker sejr på The Meadowlands.
Vi har altså en kusk med vinderform fra en af verdens største travbaner, The Meadowlands gående rundt i Skive – uden han får køreture her i Danmark!
-Jeg har ikke fået ordnet så jeg har dansk licens så det er måske derfor, der ikke har været køreture til mig, siger en beskeden Kasper Foget.
– Men det får jeg ordnet med Travsekretariatet nu. Det burde der jo ikke være nogle problemer i.
-Jeg kører gerne løb og kan kontaktes på 28 14 12 13, siger Kasper Foget, der er ved at finde ud af, hvordan hans kommende tilværelse her i Danmark ske se ud.
-Der er noget på vej – mere kan jeg ikke sige lige nu, men under alle omstændigheder er jeg parat til at tage køreture i løbene., slutter Kasper Foget.
Inden Kasper Foget drog til USA i 2019 nåede han bl.a. at vinde DM for Jockeys samt både vinde og være nummer to ved EM for jockeys.