En episode i Fyens Væddeløbsbanes 5. løb, der skete i opløbssvinget hvor Glad Nock med Rene Jonassen kom i angreb bagfra, men hvor Great Friction med Mads Hviid blev trukket ud i banen fra andet par udvendigt, har skabt stor debat på Facebook.
Great Friction vandt løbet – med hoved og hals foran Glad Nock.
Dommerkomiteen undersøgte episoden i opløbssvinget, og kom frem til, at Great Friction kunne beholde sejren, da Overdommer Bent Koch ikke vurderede, at Glad Nock kunne have vundet løbet!
-Jeg havde vundet løbet – det kan der overhovedet ikke være nogen tvivl om, siger Rene Jonassen til travservice.
-Jeg måtte korrigere Glad Nock, da Mads Hviid trak lige ud i os, og vi tabte fart – vi havde helt klart vundet det løb.
-Hvad jeg undrer mig over er, at Mads Hviid ikke trækker ud til angreb noget før. Han ved da, at vi kommer bagfra, siger Rene Jonassen videre.
-Dommerne dømmer, men hvis ikke man kan diskvalificere i en sådan situation som denne, så kan man aldrig diskvalificere mere, siger Rene Jonassen.
På Derby25 Live fortalte Bent Koch om sin opfattelse af situationen – og han sagde også, at hvis det var sket i opløbet, så kunne en deklassering været kommet på tale!
Så på den ene side siger Bent Koch: Glad Nok skulle have haft sejren, hvis episoden var sket i opløbet, og dermed må man forstå at Koch mener, at Glad Nock ville have vundet løbet.
Men da det sker i opløbssvinget, mener Bent Koch ikke, at Glad Nock kunne have vundet løbet.
Der er hoved og hals til forskel på de to heste over mål!
Det er svært at forstå, at Bent Koch kan mene, at episoden, der sker cirka 300 meter fra mål, ikke har nogen indflydelse på resultatet!
Mads Hviid fik en bøde på 600 kroner ”for at gå for sent med!”
Se løbet på dette link – klik her