TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvor mange kommer i Hambletonian?

af | Nyheder

I dag skal der anmeldes til verdens største travløb, The Hambletonian Stakes og med ingen klar favorit ventes der mange anmeldelser.

15.000 dollars – eller 95.000 danske kroner – koster det for at startmelde sin 3-åring i The Hambletonian Stakes.

Til gengæld har man muligheden for at indskrive sig til evig ære og berømmelse, som kommer vinderen til del.

I år afvikles The Hambletonian Stakes med indledende afdelinger lørdag den 1. august og finale lørdag den 8. august.

I de indledende afdelinger er præmiesummen på 100.000 dollars – i finalen 1 million dollars.

Hopperne dyster på samme måde om hhv. 50.000 dollars og 500.000 dollars i finalen.

Allerede nu er det klart, at i hvert fald mindst en hoppe, Ramona Hill (Muscle Hill), der trænes af Tony Alagna vil tage chancen og starte i The Hambletonian fremfor The Oaks.

Den kan få følgeskab af endnu en hoppe, Hypnotic Am (Chapter Seven), der trænes af Marcus Melander.

Måske bliver der dansk deltagelse i Hambletonian ved Stutteri Disneys Coventry Hall, der er uden sejr i år, men var en god nummer tre så sent som i lørdags i stakes-løbet, Tompkin Geers.

-Men det er noget Åke Svanstedt, der træner Coventry Hall suverænt bestemmer om han vil starte den i Hambletonian,  siger Keld Gregersen, Stutteri Disney.

Klokken 09.00 lokal tid – dansk tid klokken 15.00 – er sidste frist for anmeldelser til Hambletonian-løbene, og  klokken 13.30, lokal tid – dansk tid klokken 19.30 – bliver der foretaget lodtrækning om startpladserne og dette kan følges live på facebook.