Også hesteejeren og opdrætteren Laurids ”Damhus” Jensen blander sig i den aktuelle debat

Hvor er de folk, som skal leve af travhestene? Dem hører man overhovedet ikke noget til.

Hvis det var en privat drevet virksomhed, ja, så var de ansvarlige blevet fyret!

Når man snakker med de enkelte travtrænere, så siger de næsten samstemmende, hvis man spørger: Hvordan synes du det går? – “De gør ikke en skid”!

Hvem er “de“?

Så er det jeg spørger, hvad gør du selv?

Tænk på, kære travtræner, at det kan godt være du mener, du gør, hvad du kan i din egen lille forretning.

Men hvis travbanen og din lille forretning skal overleve –  ja, så skal alle trænere på hver enkelt bane arbejde på samme hammel ellers dør I.

Hvis man bor uden for cykelafstand fra en travbane, så er der ikke nogen, der aner noget om hvad der foregår på en travbane.

Dengang der var trav hver mandag i for eksempel Skive, ja,  så vidste folk  at der var trav.

Man så startlister i aviserne og resultaterne var der dagen efter.

Det er lige som om, at hvis man ikke lige har Skive Folkeblad, så får man ingen information.

Jeg har gået til trav i 35 år.

Jeg ved faktisk ikke hvornår at der er trav.

Hvordan skal nogen, der ikke er så dum som mig så vide det – og der er mange, der er klogere end mig og de går ikke til trav, for de ved ikke at der er noget der hedder trav.

Nu ved jeg godt det er nemt at sige det,  men man er nødt til at komme ud af busken og ud til de mennesker, som man vil have fat på.

Hvis man kun reklamerer i travbanens program – ja, så er det værdiløst og har ingen reklameværdi – det er kun mig og dig, der ser det.

Alle travbaner har en regional TV station i deres område, og alle har en radius på mere end deres lokale avis.

Man ser ikke reklame for noget som helst nogen steder uden for travsporten egne rækker – det kan ikke være så dyrt at få et reklamespot i regional TV for at fortælle om at der er trav den og den dag

Derfor får man ikke flere nye kunder i butikken.

Jeg siger lige som C.C. Junge:  Lad falde som ikke kan stå.

Der er simpelthen for mange, der lever af provenuet som vi får af tipsmidlerne uden det er til fremme for travsporten.

Mit råd til DTC og HFF:

Lad banerne klare sig selv – dem der ikke kan leve af deres andel af kagen,  må gøre noget selv eller dreje nøglen om.

Det må være op til direktøren på den enkelte bane at få alle  – også trænerne til at arbejde på en fælles front.

Mit råd til DTC er:

Lad alle baner bestå, dem der ikke kan leve må dø. Provenuer til de enkelte baner må fordeles ud fra aktive udøvere på hver enkelt bane – sådan er det jo i alle andre instanser.

Så er det jo op til hver enkelt bane om de vil leve eller dø!

mvh

Laurids Jensen