Siden The Great Elkær startede den 24. juni på Lunden, hvor han blev uplaceret på 1.12,1a/1600 meter har hesten ikke startet.
Men hvad er egentlig gået galt, René Jonassen?
– Han fik en gaffelbåndsskade og går i folden og hygger sig. Det vil han gøre resten af året, og så går vi i gang med at træne ham op igen til januar.
– Han er blevet kontrolscannet et par gange og det ser fint ud, så det er planen.
Hvad er der indenbords i hesten?
– Det er svært at sige, hvor meget udvikling der er i ham. Han har jo tjent 300.000 og kommer tilbage efter en skade, så han skal lige i gang hvor det passer og så må vi se, slutter René Jonassen.