TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvilken præstation af Victory Kåsgård!

af | 17. dec 2016 | Nyheder

Dagens i særklasse stærkeste præstation på Åby Travet stod danske Victory Kåsgård med Flemming Jensen for, da parret vandt V75-6 trods en galop i første sving, der kostede op mod 60 meter. 

Victory Kåsgård med Flemming Jensen vandt sikkert trods en galop på 60 meter. Foto kanal 75

Victory Kåsgård med Flemming Jensen vandt sikkert trods en galop på 60 meter. Foto kanal 75

Da Victory Kåsgård (Ens Snapshot), der var næstfavorit i løbet, galoperede efter 300 meters kørsel var det ikke blot løbsreferenten Molin, der dømte den ude af løbet.

Det gjorde de fleste af os andre nok også.

Op mod 60 meter satte Victory Kåsgård til inden den fandt benene til trav, men i et langstrakt felt, fik den rimeligt hurtigt fat igen.

-Jeg skulle lige korrigere ham lidt i første sving, og så galoperede han, sagde Flemming Jensen efter sejren.

Ud på sidste omgang forbedrede Victory Kåsgård successivt sin position, og ind i opløbssvinget var den ude i tredje spor, men Flemming Jensen ventede med at sætte angrebet ind.

-Jeg kunne ikke tro, at vi havde sejrschancer efter galoppen, men derefter flaskede det sig fint os, sagde han videre.

Med 300 meter tilbage trak han Victory Kåsgård ud til angreb, og den 5-årige vallak afsluttede bedst af alle og henviste sikkert favoritten, Christian Lindhardt-trænede Juan med Ôrjan Kihlström til andenpladsen.

Selv ikke en sulky-defekt, hvor en stand i højre side var faldet af, kunne stoppe Victory Kåsgård, der sejrede sikkert i 1.16.2/2660 m og fik 100.000 SEK i præmie.

-100 meter fra mål, så troede jeg på at vi skulle vinde, sagde Flemming Jensen.

Det er noget af en forvandling, der er sket med Victory Kåsgård efter ejer og opdrætter, Leif og Morten Clemmensen den 20. oktober satte den i træning hos Flemming Jensen.

Nu har Victory Kåsgård startet fire gange, og den har vundet hver gang!!

Familien Clemmensen og Flemming Jensen havde endnu en mulighed for at komme i vindercirklen i det følgende løb med Slide so Easy.

Slide so Easy med Flemming jensen bkev henvist til andenpladsen af Carabinieri med Peter Untersteiner

Slide so Easy med Flemming Jensen blev henvist til andenpladsen af Carabinieri med Peter Untersteiner

Slide so Easy fik lov til at føre løbet i eget tempo undervejs, men blev nedspeedet i opløbet af Carabinieri (Wellini Boko) med Peter Untersteiner, der sejrede sikkert i 1.15.2a/2640 m, mens Slide So Easy, der ejes af Team Clemmensen og Christensen, tog andenpladsen i 1.15.3 – den var placering var 62.500 SEK værd.

Her var Jeppe Juel ude med Peter Jensen-trænede Frozen, der takkede helt af på sidste langside og sluttede næstsidst over mål.