TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hverken Wild Honey eller Uncle Lasse

af | 27. nov 2016 | Nyheder

Favoritterne havde generelt ingen god dag på Solvalla, og i Solvalla Grand Prix svigtede såvel Wild Honey som Uncle Lasse, og så vandt en anden amerikanskfødt 4-åring.

Der var lagt op til en match mellem Wild Honey med Bjørn Goop og Uncle Lasse med Ôrjan Kihlström i Solvalla Grand Prix med en førstepræmie på 400.000 SEK.

Men ingen af dem var med til at kæmpe om sejren.

Uncle Lasse havde udspillet sin rolle ind i opløbet, efter at have ligger i dødens på Target Kronos, og den afslutning Wild Honey leverede rakte simpelthen ikke til mere end en fjerdeplads.

I stedet kunne den finskejede Workout Wonder (Conway Hall) med Tommy Kyllainnen hjemføre sejren på en god afslutning i 1.12.7a/2140 foran In Vain Sund med Erik Adielsson i 1.13.0.

Workout Wonder med Tommy Kylliainen vandt Solvalla Grand Prix sikkert. Foto Kanal 75

Workout Wonder med Tommy Kyllainen vandt Solvalla Grand Prix sikkert. Foto Kanal 75

Workout Wonder blev købt til Finland i april måned.

I USA har den bedst gjort sig i Sire-Stakes-løbene i New York, og den kom til Finland med en indtjening på 130.160 dollars og en vinderrekord på 1.11.5 sat i år.

Som åring kostede den 70.000 dollars.

Dens moder, Dear Abs (Muscles Yankee) har tidligere født Pure Barre (Classic Photo) 1.10.8 – 232.295 dollars – hun er siden  blevet solgt til det svenske Stutteri Sisyfos, og her har hun født den i år 3-årige Donatelli Sisu, der er helbroder til Workout Wonder.

Donatelli Sisu har rekord 1.11.7 og har allerede tjent 1.3 millioner SEK.