TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem skal være ny formand for Dansk Hestevæddeløb

af | 14. aug 2024 | Nyheder

For tredje gang inden for et år skal Dansk Hestevæddeløb ApS nu have en ny formand efter den hidtidige formand, Pål M. Tung er ansat som administrerende direktør.

Der har i den grad været udskiftning på formandsposten i trav- og galopsportens fælles selskab, Dansk Hestevæddeløb efter John Kirketerp nedlagde sit formandsmandat på en ekstraordinær generalforsamling den 3. september i fjor.

I en overgangsperiode rykkede næstformand, Iben Hjorth Buskop op til formand, men den 27. oktober blev Bertel Maigaard udnævnt til formandsposten.

Bertel Maigaard blev gået af bestyrelsen den 17. maj i år, og på selskabets ordinære generalforsamling den 22. maj, blev Pål M. Tung udpeget som ny formand.

Nu er Pål M. Tung ansat som administrerende direktør fra den 1. september – den stilling har i princippet ikke været besat siden Morten Arnesen, der fratrådte i april måned 2022

Claus Bossow, der var ansat til at være Kommunikationschef, blev i stedet forfremmet til at være ordførende direktør og som sådan har han fungeret frem til opsigelsen pr. 31. juli.

Men hvem skal nu være formand for Dansk Hestevæddeløb?

Vi spurgte pr. mail Pål M. Tung, der svarede:

Vedr. formandskabet, så går jeg af som formand d. 30. august og starter som adm. direktør den 1. september.

Hvem som bliver ny formand, skal vælges på den EOG den 30. august. Jeg har ikke vært en del af den proces så jeg ved ikke lige nu hvem der er kandidater til formandsposten. Desværre.

Men føler mig helt tryg på at bestyrelsen har en god plan