TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem skal køre Face Time Bourbon i fremtiden?

af | Nyheder

Debatten om Björn Goops kørsel med Face Time Bourbon i søndagens Prix de France samt hovedejeren Antonio Sommas reaktioner bagefter, går livligt i travsportskredse over hele Europa.

Dagens forside af den franske væddeløbsavis, Paris Turf er stort set helliget Antonio Sommas reaktion på Goops kørsel i Prix de France, og på såvel Twitter som Facebook debatteres der pro et contra for Björn Goops kørsel.

Björn Goop har kørt Face Time Bourbon 30 gange – det er blevet til 25 sejre og 5 andenpladser.

I præmier er det i de 30 starter blevet til 2.692.540 Euro.

Når Antonio Somma reagerer så voldsomt, som det er tilfældet efter søndagens knebne nederlag, er det fordi han mener, at Goop nu-  igen-  leverede en dårlig kuskeindsats bag Face Time Bourbon.

Somma henviser bl.a. til nederlagene i Italien til Zacon Gio i såvel Gran Premio Unione Europa og Gran Premio Lotteria, som han mener begge skyldtes Björn Goops kørsel.

Om Somma har ret i sine antagelser kan diskuteres, men han har i hvert fald ret til at have en mening om, hvem der skal køre den hest, han er hovedejer i.

Uanset hvad fremtiden bringer på dette område, så må det være et ekstra stort pres, der vil hvile på den kusk, der sidder bag Face Time Bourbon næste gang den starter.

Nu er Björn Goop så stort et navn, at han ikke mister noget status, hvis han skulle blive sat af Face Time Bourbon i dens næste start den 6. marts i Prix de Selection på Vincennes.

Men tænk på den anden kusk, der måtte blive sat på – og den enorme forventning om en sejr, der vil være!

Ifølge en anden fransk væddeløbsavis, Province-Courses – vil kredsen om Face Time Bourbon med Antonio Somma allerede i morgen, onsdag den 16. februar holde møde om fremtiden for Face Time Bourbon, og det helt store spørgsmål alle venter svar på: Hvem kører Face Time Bourbon i fremtiden?

OPDATERET. Tirsdag formiddag ved 11.15-.tiden udsendte Antonio Somma en meddelelse på Twitter, at han i en live-udsendelse tirsdag middag på den franske væddeløbskanal, Equidia vil fortælle om hvem, der kører Face Time Bourbon i fremtiden.

Men i det hele taget fyger det med “nye beslutninger” om kuskevalget for Face Time Bourbon. I følge et stort interview med Antonio Somma i dagens italienske avis, Trotto & Turf, er valget truffet . og Goop sat af.

Paris Turf har på Facebook skrevet af det fremover bliver Eric Raffin, der skal køre Face Time Bourbon.

Vi afventer torsdagens udmelding,