I eftermiddag køres der to løb på Vincennes, hvor vinderen i hvert løb får en startret til Prix d’Amerique.

Criterium Continental for 4-åringer køres som 6. løb med start klokken 15.15 og har den franske Jushua Tree med Jean Michel Bazire som storfavorit, men den udfordres bl.a. af svenske Joviality med Benjamin Rochard, der her får sin første start på Vincennes.
Den svenske Derbyvinderen Joviality er matchet mod dette løb og det kan være en god ide at satse på hende.
De franske spillere har ikke meget fidus til Joviality, der midt på formiddagen står til 21 gange pengene!!
Det ændrer sig nok markant, når de svenske spillere begynder at interessere sig for løbet, men Joviality kan sagtens komme til at give en pæn skilling i såvel Vinder som Plads,
Der er fuldt hus 18 heste i løbet, der har en samlet præmiesum på 240.000 Euro.
Lige så stor præmiesum er der også i 5-årsløbet, Prix Tenor de Baune, hvor der dog kun kommer 12heste til start.
Her er Thierry Duvaldestins Idao de Tillard med Clement Duvaldestin storfavoritten – den var tilbage i januar en af favoritterne i Prix d’Amerique, men galoperede.
Siden har den ved flere lejligheder vist sin store klasse, og er som nævnt klar favorit.
Dansk islæt i løbet er der i Glamorous Rain, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, trænet af Daniel Redén og køres af Ôrjan Kihlström.
Glamorous Rain vandt overraskende sin debut på Vincennes, hvor den slog den svenske mester, Great Skills med Daniel Wäjersten.
Great Skills er også med i eftermiddag – nu med Björn Goop i sulkyen
Prix Tenor de Baune er 8. Løb med start klokken 16.25.
