TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem er det vi mindes?

af | 9. okt 2022 | Nyheder

Wedellsborg Mindeløb – et af dagens signaturløb på Lunden – køres til minde af Det Danske Travselskabs anden formand, August “Gustav” Frederik Baron Wedell-Wedellsborg (1844-1923).

Alle danske travbaner har flere mindeløb på programmet henover sæsonen, og det er bestemt også vigtigt at mindes de mænd, som i sin tid var med til at skabe den sport, vi kender i dag.

Et af de helt store navne fra travsportens barndom er August “Gustav” Frederik Baron Wedell-Wedellsborg, som var formand i perioden 1910-23, og ham kan du læse et stort portræt af på Travsportshistorie.dk – hvor du i øvrigt også finder en lang række andre portrætter af de største to- og firbenede profiler i dansk travsports historie.

Med en førstepræmie på 15.000 kroner er Wedellsborg Mindeløb ikke længere et decideret storløb, men spørgsmålet er selvfølgelig også hvor meget man som travselskab – rent økonomisk – skal prioritere den slags mindeløb?

Heldigvis er de gamle mindeløb stadig på programmet og det kan man som historisk interesseret “travtosse” kun glæde sig over.