TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem bliver ny direktør på Charlottenlund Travbane?

af | Nyheder

Det nu mere end fem måneder siden Klaus Koch fratrådte som direktør på Charlottenlund Travbane, og endnu er stillingen ikke besat. Men det er lige op over.

Ansøgerfeltet til stillingen som direktør for Danmarks største travbane, Charlottenlund Travbane, er nu nede på tre personer, der alle betegnes som meget kvalificerede og interessante.

-Vi forventer at have stillingen som direktør besat i næste uge, siger Michael Juul, formand for travbanen.

Bestyrelsen på Charlottenlund Travbane har nyligt slanket medarbejdertallet, idet man har afskediget Jørgen Skovlund, der har været ansat i flere forskellige funktioner gennem 40 år.

Jørgen Skovlund, der er den person, der kender mest til den gamle travbanes teknik og generelle opbygning, har i de senere år forestået driften af PitStop- cafeen og tilhørende restauration og spilleafdeling.

Under Corona-pandemien har PitStop været lukket og det er besluttet, at afdelingen med spillemaskiner helt skal lukkes.