TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad skete der med Franz Jæger?

af | 21. maj 2021 | Nyheder

I 4-årsløbet på Jydsk Væddeløbsbane var Franz Jæger med Flemming Jensen næstfavorit, men parret sluttede fejlfrit sidst over mål. Hvad skete der?

Der var set frem til et opgør mellem Franz Jæger med Flemming Jensen og Festival of Speed med Steen Juul i torsdagens 4. løb på Jydsk Væddeløbsbane – men nogen duel fik man aldrig.

Med 700 meter tilbage fløj Festival of Speed uden om den førende Franz Jæger og forsvandt til en overlegen sejr i 1.16.0a/2300 m, mens Franz Jæger gik helt i stå og sluttede som sidste hest over mål i 1.18.4

-Franz Jæger var træt og der var ikke mere i ham i opløbet, fortæller Flemming Jensen. – Han pustede en del efter løbet, og jeg mistænker, at der sidder noget i halsen på ham. Nu skal vi have ham undersøgt for at finde årsagen.

-Han skulle måske ikke kunne have svaret op, da Festival of Speed kom i angreb, men normalt burde han have lavet en bedre præstation, så der er nok noget galt i halsen, siger Flemming Jensen.