TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad sker der i Aalborg?

af | Nyheder

Covid19-pandemien har slået med på væddeløbsbanen i Aalborg på det værst tænkelige tidspunkt – lige før afviklingen af årets største løbsdage med Derbyrevanchen samt den årlige auktion. Hvad gør man?

På et bestyrelsesmøde klokken 17.00 behandler bestyrelsen i Aalborg Væddeløbsforening situationen med baggrund i de tilfælde af Covid19, der er konstateret hos personer med tilknytning til banen.

Tidligere i dag udsendte væddeløbsbane i Aalborg denne meddelelse:

Vi må desværre konstatere at antallet af smittede med Covid-19 virus på og omkring Racing Arena Aalborg gennem de sidste dage har været støt stigende.

Smitten findes både hos personer der været på Racing Arena Aalborg som gæster og blandt hesteejere og aktive heriblandt træner Pauli Andersen. For så vidt angår den sidste har han ingen symptomer og er ikke syg, og opholder sig indtil mandag den 21. september i isolation. De øvrige medarbejdere i stalden har enten en negativ test, eller står foran at skulle testes. De sidstnævnte vil af banen blive anmodet om ikke at opholde sig Racing Arena Aalborgs arealer indtil de har en negativ test.

Set i lyset af dette mødes bestyrelsen for Racing Arena Aalborg i dag kl. 17.00 for at vurdere om denne udvikling giver anledning til at ændre på planerne for afviklingen af Aalborg Store pris weekenden den 19. og 20. september.

Indtil dette møde er afholdt har vi ikke yderligere kommentarer.