TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad et sabbatår kan føre til

af | Nyheder

20-årige Kasper Foget var i gang med en uddannelse på Skive Handelsgymnasium, men gik træt og har taget et sabbatår. Han blev ansat hos træner Jeppe Juel, og i aftes vandt Kasper Foget DM for travjockeys på banen i Skive.kasper-foget

Det ligger i blodet hos Kasper Foget, det med travsporten.

Hans mormor var søster til Steen Juul og Per Juul, og Morten Juul, Per Juuls søn er således nevø til Kasper Foget.

Det er således uundgåeligt, at Kasper Foget er vokset op med travsporten inde på nethinden fra han slå øjnene op, men nogen professionel karriere, har han ikke forestillet sig.

– Nej, jeg ville hygge mig med travet, men det er klart, at da jeg vandt min første start som amatør med Heartbreak Hotel, som skærpedes interessen for travsport selvklart, siger Kasper Foget.

Men målet var at få en uddannelse på Skive Handelsgymnasium, hvor Kasper Foget startede på økonomisk/matematisk linje.

Den plan er sat på stand by for øjeblikket.

Kasper Foget fik et tilbud fra Jeppe Juel om at arbejde på hans gård og slog til.

– Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg trives virkelig ved at arbejde hos Jeppe, men det er klart, at på et og andet tidspunkt, så skal jeg tilbage til skolen for at genoptage studierne, siger Kasper Foget. – Travsporten er vidunderlig, men jeg synes at fremtidsudsigterne for øjeblikket, ser så usikre ud, at det er bedst at få en uddannelse.

Med gårsdagens DM-titel fulgte et uddannelseslegat på 10.000 kroner, men anvendelsen af disse har Kasper Foget endnu ikke taget stilling til.

DMjockey14

Kasper Foget øverst på skamlen flankeret af Jesper Olsen og Jeppe Rask. Foto Skive Trav

– Jeg tror det bliver noget sammen med min gode ven, Mads Hviid, der har samlet en del checks i Sigter-mod Stjernerne. Enten en tur til Prix d’Amerique eller til  USA, siger Kasper Foget.

Kampen om jockey DM blev afviklet med tre indledende afdelinger, hvorfra de syv kuske, der havde samlet flest points, gik videre til en finale.

Her skulle deltagerne vælge hest efter deres points. Kasper Foget lå på tredjepladsen, og efter først Jeppe Rask havde valgt løbets favorit, Tinghøj valgte Jesper Olsen som nummer to Savanna Øservang, inden Kasper Foget kunne vælge Expensive Dust som nummer tre.

Den kom til at stå i 11 gange pengene, og efter et afventende løb i ryg, kunne Kasper Foget i opløbet sende Expensive Dust via open stretch frem til sejr foran en velgående Odin Å med Mads Petersen, der akkurat klarede at holde Ronja Stensbæk med Jesper Hansen fra livet.

På fjerdepladsen fulgte Savanna Østervang med Jesper Olsen, der på med denne placering sikrede sig sølvmedaljen i konkurrencen.

Storfavoritten Tinghøj med Jeppe Rask sluttede på en femteplads, men det gav alligevel Jeppe Rask bronze