TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad bringer fremtiden?

af | 26. okt 2015 | Nyheder

Fra Christina Elsborg, der er sambo med træner Ole Bender, har vi modtaget følgende indlæg til Talerstolen:

Hvad bringer fremtiden?talerstolen

Klokken er 5.30.

Jeg vågner med en knude i maven.

Hvad bringer fremtiden for os?

Ligger og tænker over, hvad det er der sker med dansk travsport lige nu.

På min vej møder jeg mange frustrerede mennesker.

Hvad sker der? Hvorfor skal nogle baner lukke?

Hvorfor skal vi ikke prøve at løfte i flok?

Med den udmelding toppen i dansk travsport har givet, lukker det halve af Travdanmark lige om lidt – tænker pÃ¥ den  aktuelle Kim Larsens sang “Om lidt bli’r der stille – om lidt er det forbi”!

Kan det virkelig være rigtigt?

Lukker man Fyn, Billund og Nykøbing forsvinder et stort grundlag for det der forhÃ¥bentligt skulle hjælpe os videre nÃ¥r – og jeg siger nÃ¥r – for jeg er den fødte optimist – vi er kommet igennem den krise, der snart i mange Ã¥r har truet vores sport.

Vejen frem er ikke banelukninger, men vi mÃ¥ alle skære ned og betyder det sÃ¥, at der ikke er trav om vinteren – so be it!

Sidder og ser pÃ¥ propositionerne for november – indledende Ligaløb i Lunden med 20.000 til vinderen – dejligt for den, der vinder, men mon ikke vi var lige sÃ¥ glade for det halve og sÃ¥ havde der været penge til et ekstra løb en anden dag pÃ¥ en anden bane.

Hvis vi tænker lidt længere end ud over vores egen næsetip kan vi alle køre løb – ogsÃ¥ i fremtiden.

Som det er meldt ud nu så er der til næste år løb på Lunden, i Skive, Århus og Ålborg samt Bornholm og i 2017 lukker så også Århus.

For mit egen vedkommende er jeg bange for at fremtiden inden for travsporten ser sort ud.

Vi har en stald fyldt med lovende og spændende ungheste, men hvad skal vi gøre, hvis vi for at køre et banearbejde, skal køre til Århus eller Lunden?

Det er der hverken tid eller hesteejernes penge til.

Vi har startet en spændende anpartsstald op, hvor mange er helt nye i sporten – skal vi bare lade dem falde pÃ¥ gulvet igen?

Og hvad med resten af vore kunder, der har investeret i nye ungheste?

Mange af dem tror jeg ikke har lyst til at flytte deres heste i træning i den anden ende af landet.

Hvad med alle de amatører, der har heste pÃ¥ de berørte baner? Dem er jeg ogsÃ¥ bange for vi mister og dem kan vi heller ikke undvære – uden bredde – ingen top.

Ponysporten er i stor fremgang rundt i landet – fremtidens travkuske og ejere.

Er man virkelig så blåøjet, at man tror det kan gå uden dem?

Jeg savner en klar udmelding fra toppen af dansk travsport om, hvorfor man tænker, som man gør.

Jeg er godt klar over, at der er udregnet et meget “fint” pointsystem, men det er jo helt forkasteligt.

Jeg tror og håber at alle, ud over ledelsen i dansk travsport, er villige til at skære ned hele vejen rundt for at alle kan bestå.

Kære ledelse!

Kom nu frem med et alternativ til det først foreslåede – det er ikke vejen frem!

Som det sidste vil jeg meget gerne sende en stor tak til Fyns initiativgruppe “Hovslaget”.

De har virkeligt gjort en kæmpe indsats og jeg håber ikke, at den er forgæves.

Med venlig hilsen
Christina Elsborg