TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Husker I Un Mec d’Heripre?

af | Nyheder

I V75-spillets 5. afdeling på Jägersro blev Staro Hollywood med Johnny Takter diskvalificeret fra førstepladsen for trængning i opløbssvinget. En korrekt dom med tanke på den diskvalifikation, som overgik den franske Un Mec d’Heripre i Åbergs Memorial i sommer.

Johnny Takter. Foto Kanal 75

Johnny Takter. Foto Kanal 75

I Åbergs Memorial var Un Mec d’Heri Pre med Franck Nivard en sikker vinder, men blev diskvalificeret for trængning mod Magic Tonight i opløbssvinget.

Det var en diskvalifikation, der vakte stor debat og udløste en travkrig mellem Sverige og Norge, idet flere franske trænere og kuske meddelte, at de med baggrund i diskvalifikationen ikke længere ville starte i løb i Sverige.

Lørdagens situation, der førte til diskvalifikation af Staro Hollywood og Johnny Takter skete også i opløbssvinget, hvor parret lå i ryg på førende Sassafras med Peter Untersteiner, og udvendigt havde Hisse med Joakim Løvgren, der viste træthedstegn.

Takter valgte at angribe på opløbshjørnet, men Hisse var stadig så godt med, at Takters sulky ramte Hisse, der tog et par galoptrin.

På en god afslutning fangede Staro Hollywood outsideren Baroness Boko med Torbjørn Jansson, der fik sejren, da dommerkomiteen efter fem minutters voteren diskvalificerede Staro Hollywood.

Johnny Takter fik en bøde på 2.000 kroner samt en udelukkelse på tre dage – og mistede samtidig sine procenter af førstepræmien på 100.000 SEK!

– Jeg er skuffet. Peter kører, da Torbjørn angriber. Siden tager han op, og jeg går ud og rammer Joakim. Jeg ved dog ikke, om jeg vinder løbet på det tidspunkt. Jeg indrømmer, at jeg rammer Joakims hest, det er klart, men at det tog fem minutter for dommerne at komme frem til diskvalifikationen viser vel, at de ikke alle var enige i dommen, sagde Johnny Tajter til trav365.

Se løbet på dette link – klik her