TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvor blev de af?

af | Nyheder

I samarbejde med Væddeløbsbladet fortsætter Travsportshistorie.dk nu rækken af portrætter i serien “Hvor blev de af?”

I dag kan man således se ikke færre end tre portrætter af hhv. Vagn Bruhn, Per Iversen (foto) og Jens Peter Hansen, som hver især var med til at dominere travsporten igennem en længere årrække.

For Per Iversens vedkommende fejrede han talrige triumfer som privattræner for netop afdøde Erik Frøkjær igennem mere end 10 år. Det blev bl.a. til dobbeltsejr i Derbyet, Europæisk 3-års Championat, to sejre i Kriteriet og to sejre i Dansk Opdrætningsløb.

Han forlod travsporten for 14 år siden, men har ikke et sekund fortrudt sin beslutning og har det i dag efter eget udsagn “skide godt”.

-Jeg har igennem årene arbejdet på to forskellige fabrikker og er lige nu på en fabrik i Skive, hvor jeg har fast natarbejde. Det giver en god løn og der er tid til at være sammen med familien på en anden måde end før i tiden, hvor mine børns venner ofte spurgte, om de ikke havde nogen far, siger Per Iversen og fortsætter:

-Men sådan var det jo med de vilkår man har som travtræner. Dermed være ikke sagt, at jeg har fortrudt noget som helst; jeg har været heldig at kunne leve af det jeg elsker og har været heldig at ha’ et fast lønnet job med gode arbejdsvilkår, så jeg klager absolut ikke over min tid i travsporten.

Læs mere på Travsportshistorie.dk, der i dag offentliggører de tre portrætter, som tidligere har været bragt i Væddeløbsbladets marts-nummer.