TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Husker du Gagarin?

af | Nyheder

Den 12. april 1961 blev russeren Yuri Gagarin det første menneske i rummet – siden da har vi haft tre danske travheste af samme navn!

Yuri Gagarin

Legendariske Karl Laursen, Stald Kima gav altid sit opdræt korte navne, og Laursen udnyttede at travets G-årgang i 1961 skulle have forbogstavet G til at opkalde hingstføllet efter Stuart Hanover – Malice efter den russiske kosmonaut – Gagarin.

Malice var på det tidspunkt en af Stald Kimas bedste avlshopper og havde tidligere bragt Dynamo (Joe’s Pride), der blev solgt for et dengang kæmpe beløb til Sverige, men også dennes helsøskende Flammen og senere Laika var fine væddeløbere, og gennem datteren Babs kommer senere heste som Napalm, Duvil, Hamble Crown, Salina m.fl.

Men tilbage til Gagarin – altså hesten – der ikke opnåede samme heltestatus som forbilledet, men dog var en god traver, der satte rekord 1.22.0, hvad der i 1960’erne var en fin notering.

Stald Kimas opdræt Gagarin er den første med det navn i Dansk Travsports Centralforbunds fødselsregister.

Den næste Gagarin finder vi i 1980, hvor Knud E. Krogh opkalder hingstføllet efter Meadow Grant – Stormy Jægersbo for Gagarin.

1980-udgaven af Gagarin nåede aldrig at blive ”fyret af” – den kom aldrig til start.

Vor tids Gagarin, der debuterer i eftermiddag på Skive Trav
– her som nyfødt føl!

Vor tids Gagarin inden for travsporten er født den 9. marts 2018 og har Laughing Stock – Happy GT som forældre og er opdrættet, ejet og trænet af Leif Olsen.

I eftermiddag får Gagarin sin debut på Skive Trav, når den starter i 6. løb med Morten Friis i sulkyen.

Spændende at se, om den flyver banen rundt!

Skive Trav har 9 løb på programmet, der indledes klokken 12.45.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

På Derby25 har Rene Kjær set på chancerne i V4-spillet – klik her