TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Husk Åbent Hus på Stutteri Shadow

af | Nyheder

Det er på søndag den 21. april at Lene Larsen og Niels Jørgen Jensen inviterer til Åbent Hus på Stutteri Shadow i Vrå

Det er en god og årligt tilbagevendende begivenhed, at der holdes Åbent Hus på Stutteri Shadow.

Hvert år efterkommer travsportsinteresserede fra hele landet opfordringen til at besøge det landskendte stutteri Vrå for at se de opstaldede hingste, følhopperne med føl og åringer fra i fjor.

Værterne, Lene Larsen og Niels Jørgen Jensen sørger godt for deres gæster, og der vil også i år være en fin beværtning af drikkevare samt mad fra Restaurant Bones.

Undervejs kan der også ventes indlæg for Henrik Friis, Bet25 samt fra Claus Bossow, Dansk Hestevæddeløb.

Et fast punkt på dagen er også det store lotteri og også i år har Niels Jørgen Jensen fået fine gevinster, der kan vindes af de besøgende.

Bl.a. har trænerne Morten Juul, Magnus Ladegaard og Jesper Olsen hver udsat et gavekort på en måneds træning!

Der er som altid gratis adgang til arrangementet, der starter klokken 11.00.

-VI glæder os til at se en masse dejlige mennesker, siger Lene Larsen og Niels Jørgen Jensen.