20 nov2018
Hurtigere udbetaling af opdrætterpræmier
Fra 2019 kan danske travopdrættere se frem til at modtage opdrætterpræmierne lidt tidligere end hidtil.
Hidtil er opdrætterpræmierne blevet udbetalt to måneder efter de var optjente i danske travløb.
Opdrætterpræmier vundet i januar kom til udbetaling i marts måned.
Fra 2019 bliver opdrætterpræmierne udbetalt i den følgende måned – altså samtidig med løbspræmierne.
I gamle dage udbetalte hver bane opdrætterpræmier årligt.
I forbindelse med fælles fakturering blev disse udbetalinger samlet, så DTC udbetalte opdrætterpræmierne samlet – men stadig en gang om året,
Det blev på et tidspunkt ændret til halvårligt, så kvartalsmæssigt, så månedligt med to måneders forsinkelse – og senest – fra 2019 – i følgende måned.