TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hurtige italienske 3-åringer

af | Nyheder

Tirsdag eftermiddag vandt den 3-årige hingst Expo Wise AS med Alessandro Gocciadoro i fine 1.12.6a/1650 m på La Maura-banen i Milano – og allerede nu har 10 italienske 3-åringer løbet 1.13.0 eller bedre i år.

Expo Wise AS er efter Ready Cash – Ladyone v. Muscle Mass og kostede som åring 68.000 Euro på IRS-auktionen.

Det var femte start og anden sejr – tre gange har Expo Wise AS galoperet, men tirsdag var der ingen slinger i valsen, og den vandt meget sikkert foran Eco Gual (Algiers Hall) i 1.12.9.

I samme løb fik legenden Jean Pierre Dubois i øvrigt sin sæsondebut i løb med sin egen Evita du Venere (Walner) som han købte for 190.000 Euro på ITS-auktionen, men debuten for den 3-årige hoppe var ret anonym – den noteredes for 1.19.0.

10 italienske 3-åringer har allerede nu løbet 1.13.0 eller bedre i 2023.

Her er de 10 hurtigste 3-åringer pr dags dato:

Executiv Ek (Face Time Boubon) – 1.12.0

East Asia (Ready Cash) – 1.12.2 – hoppe

Expo Wise As (Ready Cash) – 1.12.6

Enzo Jet (Maharajah) – 1.12.7

Ector Francis (Nad Al Sheba) – 1.12.8

Enea S L (Bar Hopping) – 1.12.9

Eco Gual (Algiers Hall) – 1.12.9

Eminem Font (Ringostarr Treb) – 1.13.0

Ekarin Baba (Oasis Bi) – 1.13.0 – hoppe

Elamy Luis (Yankee Slide) – 1.13.0 – hoppe

Verdens hidtil hurtigste 3-åring i 2023 er amerikanske vallak, Pretty Dame Speedy (Chapter Seven), der på The Meadowlands har vundet i 1.11.3.

Hurtigste danske 3-åring er Jacques (Wishing Stone), der i søndags vandt i 1.15.2a/2140 m på Fyens Væddeløbsbane.

I Sverige er den hidtil hurtigste notering for en 3-åring 1.15.0a/2140 m  – sat af Global Etalon (Brillantissime).