Tirsdagens Breeders Course-løb for 3-åringer på Jägersro blev begge vundet af hollandsk-trænede heste på toptider.
Paul Hagoort kommer med den ene topheste efter den anden.
Det kan godt være at hollandsk travsport har problemer, men det har Hagoort tilsyneladende ikke.
Fra hans stald kommer den ene tophest år efter år.
I Hoppe-afdelinger i Breeders Course-løbet med en førstepræmie på 100.000 SEK sendte Paul Hagoort den italienskfødte Ifigenia of Crown til start med Robin Bakker i sulkyen.

Det var femte start for Ifigenia of Brown, der sad i spids hele vejen og afsluttede efter 1.09.7 til sejr i 1.11.4a/1640 m – ny banerekord for 3-årige udenlandske fødte hopper.
På andenpladsen løb svenske Diamond in PJ’s (Father Patrick) med Ole Johan Østre 1.11.5, mens endnu en hollandsktrænet hest, Jazzy Jog (Calgary Games) med Michel F Rothengatter blev nummer tre i 1.11.6.
Ifigenia of Brown er en moderlivsimport fra USA.
Hun er efter Walner – Counter Pointe v. Striking Sahbra.
Moderen, der satte rekord 1.13.1 og tjente 243.054 dollars, har tidligere født bl.a. Southwind Chrome (Chapter Seven) 1.08.5 – 232.632 dollars, der nu er avlshingst i Illinois, men faktisk en overgang var meget nær ved at blive solgt til en dansk hesteejer.
Ifigenia of Brown, der ejes af den store italienske hesteejer, Scuderia Bivans solgtes på ITS-auktionen i Italien som åring for 105.000 Euro.
Hingste-afdelingen i Breeders Course vandtes af den hollandskfødte, hollandskejede- og trænede Ram Jam (Maharajah – Legenda Vivente v. Muscle Hill) kørt af sin træner Michel F Rothengatter i 1.11.5a/1640 m i kamp med Bravo Desoto (international Moni) med Christian Fiore i samme tid, mens All Dimensions (Fourth Dimensions) med Peter Untersteiner var nummer tre i 1.11.6.
Der er finale i Breeders Course på Åbergs-dagen den 28. juli med en førstepræmie på 500.000 SEK.
