TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hurtige 3-åringer på The Red Mile

af | Nyheder

Fire løb for 3-åringer blev vundet på mellem 1.08.5 og 1.08.7.

Solen skinnede, det var 25 grader, banelegemet i top og selv om der godt nok var modvind på sidste langside, så blev der løbet hurtigt i Bluegrass-serien for såvel 3-årige hoppe som hingste på The Red Mile.

Hoppen Joviality S (Chapter Seven), der I år var nummer to i Hambletonian Stake, var dagens hurtigste vinder blandt travhestene, da hun sejrede i 1.08.4 for Brian Sears – Marcus Melander træner.

Joviality S sejrede sikkert med tre længder foran Delilah Hanover (Muscle Hill) med Todd McCarthy i 1.09.3.

I næste uge, er der lagt op til et spændende møde mellem Joviality S og Jiggy Jog S (Walner) med Dexter Dunn fra Åke Svanstedts stald.

Jiggy Jog S vandt legende let i 1.08.5 foran Date Night (Bar Hopping) med Andy Miller/Julie Miller i 1.08.8.

Mens begge hopper var storfavoritter, lykkedes det ikke for de to favoritter i de to løb for hingste i serien, at indfri forventningerne.

Først var det Lucas Wallins Rebuff (Muscle Hill) med Tim Tetrick, der skuffede ved kun at besætte en tredjeplads i 1.09.1 efter den sikre vinder Periculum (Muscle Hill) med Brian Sears/Marcus Melander, der sejrede i 1.08.7 foran Golden Wall AS (Walner) med Tony Hall/Anette Lorentzon in 1.09.0.

Temporal Hanover (Walner) med Brian Sears/Marcus Melander var storfavorit i den anden afdeling, men blev slået af Justice (Chapter Seven) med Åke Svanstedt, der sluttede stærkt af indvendigt til sejr i 1.08.6.

King of the North (Walner) med Mark MacDonald/Ray Schnittker nummer tre i 1.08.7.