Bjarke Haagensens Hurricane Photo med Jörgen Sjunnesson var tilbage på vinderpladsen tirsdag aften på Jägersro, som også bød på flere andre danske sejre.

Efter sejr i debuten sluttede Hurricane Photo (SJ’s Photo) uplaceret i sin anden start, men nu kom den atter på æresrunde.
Fra startspor 6 i 2. løb på Jägersro kunne Jörgen Sjunnesson sende Hurricane Photo til spids og her blev parret let løbet ud og sejrede sikkert i 1.16.8/2140 m – præmie 30.000 SEK.
En overgang lignede Grønært med Rene Jonassen en trussel ind i opløbet, men en tur rundt i opløbssvinget i fjerde spor havde kostet kræfter, og da samtidig Sjunnesson bad Hurricane Photo om at øge tempoet, kom Grønært aldrig i nærkamp med Hurricane Photo.
Grønært blev nummer to i 1.16.5/2160 m og fik 15.000 SEK i præmie.
I det følgende løb blev Steen Juul nummer to med egentrænede Encore Cloc i 1.15.2a/2640 m – præmie 15.000 SEK – her sejrede Hannibal Face med Adrian Kolgjini sikkert i 1.14.7a/2640 m – præmie 30.000 SEK.
Resten af aftenen bøde på tre sejre med dansk islæt.
I 4. løb kunne King Knas (Wishing Stone), der er opdrættet af Anne-Marie Nordby Kjær, vinde for tredje gang i år.
4-årige King Knas, der trænes af Conrad Lugauer, blev kørt til sejr af Hanna Lähdekorpi i fine 1.12.5a/1640 m – og med førstepræmien på 30.000 SEk har King Knas nu tjent alene i år 130.500 SEK i syv starter.

Ken Ecce kom på æresrunde med Tomas Malmqvist-trænede Nanny’s Girl (SJ’s Caviar) som sejrede i 1.13.4a/2140 m og endelig kunne Henriette Larsen afslutte tirsdagens løbsdag med at sejre med Sobel Caviar (SJ’s Caviar) i 1.14.8a/2140 m – præmie 30.000 SEK.
Det var Henriette Larsens 13. sejr i år.
I dette løb blev Nicklas Roed-Jeppesen nummer fire med Alex Haagensen-trænede Easiersaidthandone i 1.15.6a – præmie 6.800 SEK.