TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Hun er overfrisk”

af | Nyheder

Optimismen er i top hos Candy La Marcs opdrætter, ejer og træner forud for morgendagens Breeders Crown-finale.

-Hun er simpelthen så overfrisk, så vi har ikke kunne lukke hende på fold de sidste par dage af fare for at hun beskadiger et eller andet i ryggen, når hun springer sådan rundt, siger Lars Marcussen, da Travservice.dk fanger ham lørdag morgen under dagens første gåtur med Candy La Marc.

-Jeg har allerede gået 1½ km med Candy La Marc og det har vi gjort både morgen, middag og aften i hele denne her uge, ligesom jeg også kører en tur med hende – men alt er perfekt; hun er bare så glad og det er klart vi glæder os vildt meget til i morgen.

-Jeg tror Johan Untersteiner sidder med nøglen til løbet. Han kan formentlig godt tage spids, men jeg ved ikke om han vil køre i spids – det er helt op til ham, men det bliver et sindsygt spændende løb, siger Lars Marcussen, som sætter kursen mod Eskilstuna ved middagstid.

På udkig efter svensk åring
Der har tidligere været stor interesse for Candy La Marc, men hun er ikke til salg – på nuværende tidspunkt i hvert fald.

-Vi er til gengæld selv på udkig efter en svensk 1-åring med god afstamning, men de er svære at finde, siger Lars Marcussen.